Hårde forhold – We love it!

Avernak, here we come!

Vores traditionsrige tur til Avernakø, i år kun en enkelt dagstur på grund af det tætpakkede aktivitetsprogram, var kendetegnet af hårde forhold, svær vind, mange lystfiskere på øen (tak til Niklas for den fine artikel, der lige sørgede for at fylde øen til bristepunktet) og fint fiskeri til dem der ville opsøge vinden (os).

Vi kom over med færgen kl. 08.00 og kørte straks mod en storfiskeplads. Der var læ kunne vi se da vi ankom og var rigget til, for 6 ud af de 16-20 lystfiskere vi vidste ville være på øen havde klumpet sig sammen på pladsen. De var godt dækket ind i grej, så de var sikkert også bevægelige og dygtige fiskere, ingen grund til at konkurrere med dem.

avernakoe003Ny plads, vi tog vinden head-on og kørte ud forbi korshavn, helt ud på den sydøstlige spids. Der er lækre forhold og på revet ude på trillen er der som regel også fisk. Vinden stod skråt ind på kysten, men ganske moderat og fiskbart. Her var ingen andre lystfiskere, så vi gik i gang med krum hals. Kl. 10.30 mindede Arne os om at salig Carl Ernst nok ikke så med milde øjne på os, deroppe fra hans udkigsplads, hvis ikke der blev åbnet en øl. Kim, Frank og jeg kunne dog ikke styre fiskefeberen, så Arne fik høfligt selskab til han havde fået en tår. Så gik det ellers derudaf igen.

John “Maler” og René havde fisket hen langs kysten, vi gik forbi og fordelte os. Jeg sprang et længere stykke over for at komme hen til hjørnet som ved tidligere ture altid havde holdt fisk. Jeg henkastede lige en bemærkning til Kim, “Her stinker af havørred”. Vel oppe på hjørnet påbegyndte jeg fiskeriet og jeg skulle ikke langt rundt om pynten før der sad en fin 38’er på den lyse flue. Den var tyk som en fedekalv og fightede alt den havde lært. Op og afkroges, derefter retur i elementerne. Lidt længere henne var en noget mindre ved at pille, men den kom ikke rigtig på, godt for den.

Længere nede af kysten stod en række “tyskere”. Ubevægelige, kastende i samme retning, uden noget andet formål end at få vand på blinket. Havørredfiskere var de ikke, så ingen trussel dér. Jeg ville egentlig fiske der ned, for lige at vise hvordan det skulle gøres. Men bag mig kom Kim gående med noget sølvglinsende hængende fra vadebæltet. Han fortalte at ca. 2 minutter efter min kommentar om lugten i luften, havde den flotte 50’er knaldet på. Fedt nok!

Frank havde indhentet mig og vi besluttede at gå op i mod de andre for at høre om de havde fanget noget. Lidt hyggesnak, pissen op ad skrænten og beundring af Kims flotte fisk blev pludselig afbrudt af Kim der råbte “Ååååååhhhhh” i mens han kiggende hen mod Maleren. Jeg troede John havde fået en stor fisk på, men kunne slet ikke se ham. Dér dukkede han igen op af bølgerne og vi skraldgrinede alle sammen. Dybt at vade, vådt at falde! Det var nu ikke værre end at han kunne fiske videre. Om stoltheden havde lidt et knæk og han lige ville lade de værste spottende kommentarer fortage sig i vinden vides ikke, men videre det kom han da.

avernakoe006Vi gik til bilerne og spiste vores frokost. 3 nordmænd kom ned og parkerede og riggede til og vi fik en fin snak om fiskeriet og at fiske tæt på land. Kim’s havørred havde kun tanglopper i maven, så fiskene gik tydeligt tæt på land og spiste i det oprørte vand. Nordmændene fik lidt brune tangloppefluer og besked på at fiske med 2 fluer på forfanget.

Efter frokosten skiftede vi plads til Det Nordøstlige rev. Her var godt med vind på, men den var på vej til at lægge sig. Til venstre for revet var vandet efterhånden spejlblankt og ikke en fisk rørte på sig. Arne fik dog alligevel lokket en 40 cm’s til biddet, men ellers virkede det dødt. Med tanke på at fiskene nok spiste tanglopper i det oprørte vand mistede Frank, Kim og jeg troen på denne plads. De andre fiskede videre, men det skulle vise sig at vi havde tog den rette beslutning. Vi kørte til Korshavn og fiskede neden for selve havnen og udefter. Her kom vinden ind fra venstre og gav fine små bølger. Knap havde jeg kastet fluen ud, det var måske 3. kast, da en fisk knaldede resolut på fluen. 46cm og i topkondi. Den var godt i gang med at aflive sig selv, fluen sad så dybt i svælget at den havde skåret hul på den store pulsåre. Easy-peasy, i gang med rensningen med det samme. Maven var næsten tom bortset fra ca. 100 små bitte tanglopper. Igen var teorien gået op i en højere enhed. Frank fik også en mindre fisk på pladsen og Kim en kontakt længere ude.

Fiskedagen var ved at være ovre. Vi kørte mod havnen og fik en sludder med andre lystfiskere fra øen. Vores 3 norske venner havde ikke haft en eneste kontakt, andre havde heller ikke haft heldet/dygtigheden. Men os som havde opsøgt det oprørte vand og taget kampen med vinden, havde haft fisk på alle som én.

Tak for en kanon god tur drenge. Vi ses på Avernak til efteråret!

Vi havde gemt lidt kage til hjemturen. Ærgeligt du ikke var med Jan :P
Vi havde gemt lidt kage til hjemturen. Ærgeligt du ikke var med Jan :P